|
Romerbrevet
|
Prolog : Kap. 1:
Paulus hilser de kristne i Rom,
1-7. Hans længsel efter at
besøge dem og også hos dem
forkynde det evangelium, der er
en frelsende kraft for alle, som
tror,8-17. Hedningerne er under
Guds vrede, fordi de trods hans
åbenbaring i naturen dyrker
afguder, 18-23. Gud har straffet
dem ved at hengive dem til
skammelige laster, 24-32.
Romerbrevet kap. 1
|
Prolog : Kap. 9:
Apostelens smerte over sine stammefrænder, 1-5. Gud har
ikke svigtet sine forjættelser,
der kun gælder Abrahams åndelige
slægt, 6-13. Gud har uindskrænket rådighed over mennesker, 14-18.
Men han har været langmodig
både over for hedninger og jøder,
19-29. Hedningerne greb
retfærdigheden af tro, medens
jøderne søgte selv at skabe sig retfærdighed, 30-33.
Romerbrevet kap. 9
|
|
Prolog : Kap. 2:
Gud vil dømme alle efter deres
gerninger, 1-10, både
hedningerne, der har en
rettesnor i deres samvittighed,
og jøderne, der vel har loven,
men ikke holder den, 11-24;
den udvortes omskærelse kan i
kke frelse, 25-29.
Romerbrevet kap. 2 |
Prolog : Kap. 10:
Jødernes religiøse iver har
ikke bragt dem frelse, 1-3. Retfærdigheden af loven og retfærdigheden af tro er hinanden modsatte, 4-13. Evangeliet er forkyndt også for jøderne, så at der ingen undskyldning er for deres vantro, der skyldes deres genstridighed, 14-21.
Romerbrevet kap. 10
|
|
Prolog : Kap. 3:
Jøderne har ganske vist Guds
forjættelser, 1-8, men da både
jøder og hedninger lever i synd,
er hele menneskeslægten hjemfalden
til Guds straf, 9-20. Men nu har
Gud åbenbaret sin frelse, idet han
frikender alle dem, der tror på Kristus,
hvis sonende død har
bragt forløsningen, 21-26.
Derved er al selvros udelukket,
27-31.
Romerbrevet kap. 3
|
Prolog : Kap. 11:
Ikke hele jødefolket har vist sig ulydigt, idet en del af det tog imod Guds nåde, 1-10. På grund af det øvrige Israels vantro er frelsen kommet ud til hedningerne,
11-15. De hedningekristne må ikke foragte jøderne, 16-24. Israels forhærdelse skal kun vare til en tid; derefter skal de føres til tro og frelse, 25-36.
Romerbrevet kap. 11 |
|
Prolog : Kap. 4:
Om retfærdiggørelse af tro vidner
allerede Det gamle Testamente,
1-8. Da Abraham blev retfærdiggjort
før sin omskærelse, kan også de
uomskårne ikke-jøder få del
i den samme frelse som han,
9-12. Således er Abraham fader
til alle, der tror, hvad enten de er
jøder eller hedninger, 13-25.
Romerbrevet kap. 4
|
Prolog : Kap. 12:
Formaning til et helligt liv, 1-2. Som lemmer på Kristi legeme skal vi tjene hverandre med de nådegaver, vi har fået betroet, 3-8. Formaning til at vise kærlighed mod alle, også mod fjender,
9-21.
Romerbrevet kap. 12 |
|
Prolog : Kap. 5:
Trængslerne styrker håbet, der
hviler på Guds kærlighed,
åbenbaret i Kristi død for syndere,
1-11. Synd og død er kommet ved
Adam, men stærkere er retfærdigheden
og livet, der er kommet ved Kristus,
12-19. Loven har forøget synden,
for at nåden kunne blive des rigere,
20-21.
Romerbrevet kap. 5
|
Prolog : Kap. 13:
Formaninger til lydighed mod øvrigheden, 1-7, til kærlighed mod næsten, 8-10, og til at fly alt usømmeligt, 11-14.
Romerbrevet kap. 13 |
|
Prolog : Kap. 6:
Guds nåde giver ikke frihed til at synde;
thi ved at døbes til samfund med den korsfæstede frelser er vi selv døde bort
fra synden og har fået kraft til et nyt liv,
1-14. Den, der er blevet retfærdighedens
tjener, kan ikke længere tjene synden,
15-23.
Romerbrevet kap. 6
|
Prolog : Kap. 14:
De stærke og de svage i troen formanes til gensidig at anerkende hverandres syn på visse ydre ting, 1-12. De stærke skal vogte sig for at forlede de svage til at handle mod deres overbevisning, 13-23.
Romerbrevet kap. 14 |
|
Prolog : Kap. 7:
Den troende, der har del i Kristi
død, er død fra loven, 1-6. Loven
er vel i sig selv hellig, men den
ægger synden frem i det kødelige
menneske og tvinger ham til at
gøre, hvad han egentlig ikke vil,
7-25.
Romerbrevet kap. 7
|
Prolog : Kap. 15 :
Formaninger til hjælpsomhed og
enighed efter Kristi eksempel, 1-13.
Som hedningeapostel har Paulus
ret til at formane romerne, således
som han har gjort, 14-21. Han gør
rede for sine rejseplaner, 22-29, og beder om forbøn,
30-33.
Romerbrevet kap. 15
|
|
Prolog : Kap. 8:
De, som er i Kristus, er ved hans
Ånd frelst fra fordømmelsen og frigjort fra kødets og dødens magt, 1-11. Åndens vidnesbyrd om barneret hos Gud, 12-17. Det trefoldige frelsessuk hos skabningen, de troende og Helligånden vidner om, at
den kommende herlighed er vis, 18-27.
Da Gud har kaldet os, stoler vi på,
at alle livets tilskikkelser må tjene
os til bedste, 28-30. Således er vi i samfundet med Kristus sejrrigt og trygt forvissede om at være under Guds kærlighed, 31-39.
Romerbrevet kap. 8 |
Prolog : Kap. 16:
Paulus anbefaler Føbe og sender sin hilsen til mange enkelte troende, 1-16, advarer mod falske lærere, 17-20, hilser fra forskellige, 21-23, og slutter
Romerbrevet kap. 16 |
|
| |