|
Visdommens Bog
|
Prolog : Kap. 1:
Formaning til at beflitte sig på
retfærdighed og gudsfrygt;
ingen synd, heller ikke
gudsbespottelig tale, forbliver
ustraffet, 1-10. Døden er syndens
straf, som de ugudelige selv
nedkalder over sig, 11-16.
Visdommens Bog kapitel 1
|
Prolog : Kap. 11:
Skildring af visdommens
virksomhed blandt
israelitterne under
ørkenvandringen og
sammenligning mellem
ægypternes og israelitternes
skæbne, 2-14. Det, hvormed
mennesker forser sig, bliver
anvendt som middel til deres
afstraffelse; dog er Gud langmodig
og barmhjertig mod alle sine
skabninger, vers 15- kap. 12, 1.
Visdommens Bog kapitel 11
|
|
Prolog : Kap. 2:
De ugudelige tror ikke på menneskets udødelighed, 1-5, og opfordrer derfor til
at nyde livet, 6-9, og til at mishandle de fromme, hvis eksempel er dem
til besvær, 10-20; de tænker ikke på,
at Gud skabte mennesket til
at opnå udødelighed, og at døden
er kommet ind i verden ved Djævelen,
21-24.
Visdommens Bog kapitel 2
|
Prolog : Kap. 12:
Guds langmodighed tilsigter
at bringe mennesker til
omvendelse, hvad man kan se af hans
adfærd mod kana´ anæerne, 2-11a;
den Almægtige viser ikke skånsel af frygt,
men han er mild og straffer kun dem strengt,
der trodser ham, 11b-18. Af Guds
langmodighed skal israelitterne lære at
udvise en lignende kærlighed; og når Gud
viste overbærenhed over for kana´ anæerne,
vil han vise endnu større mildhed over for sit
eget folk, 19-22. Også over for ægypterne
havde Guds straffe opdragende
formål, 23-28.
Visdommens Bog kapitel 12
|
|
Prolog : Kap. 3:
Ulykker, som rammer de fromme,
er prøvelser, der tilsigter at gøre
dem skikkede til at få del i det
evige liv, 1-9; de ugudelige
derimod får deres velfortjente
straf, 10-12. Barnløse frommes
lod er bedre end den, der bliver
børnerige ugudelige til del,
13-19.
Visdommens Bog kapitel 3
|
Prolog : Kap. 13:
Tilbedelse af naturens kræfter er
tåbelig, dog mindre dadelværdig end
dyrkelse af afgudsbilleder, 1-9; det er jo
meningsløst at bede til genstande,
som mennesker selv har tilvirket af metaller,
sten eller træ, 10-19.
Visdommens Bog kapitel 13 |
|
Prolog : Kap. 4:
Barnløshed hos fromme er bedre
end børnerigdom hos ugudelige,
da de fromme lever videre i eftermælet,
1-6. Sædelig renhed
er også bedre end et langt liv;
når Gud tager den retfærdige
bort, er det for at bevare ham for
fristelser, 7-19.
Visdommens Bog kapitel 4
|
Prolog : Kap. 14:
Billeddyrkelsens tåbelighed, 1-11,
dens oprindelse, 12-21, og dens
skæbnesvangre sædelige følger,
22-31.
Visdommens Bog kapitel 14 |
|
Prolog : Kap. 5:
På dommens dag vil de ugudelige
for sent opdage deres vildfarelser,
kap. 4, 20- kap. 5, 13; da får nemlig
de retfærdige deres løn og
de ugudelige deres straf, 14-23.
Visdommens Bog kapitel 5
|
Prolog : Kap. 15:
Israelitterne har, takket være
Guds godhed, ikke ladet sig forføre til
billeddyrkelse, 1-5. Skildring af, hvorledes
en pottemager laver et gudebillede, 6-13; afgudsbillederne er altså livløse ting,
frembragte af dødelige mennesker,
14-17. Også ægypternes dyretilbedelse
er tåbelig, 18-19.
Visdommens Bog kapitel 15
|
|
Prolog : Kap. 6:
Opfordring til magthaverne om
at tilegne sig visdom, da de
ellers vil rammes af Guds straf,
1-11. Visdommen kommer
de søgende i møde, og
længselen efter visdom fører
gennem en sædelig udvikling til
udødelighed og det
sande kongeherredømme,
12-25.
Visdommens Bog kapitel 6
|
Prolog : Kap. 16:
Sammenligning mellem ægypterne og
israelitterne: de første blev straffet med dyr,
de sidste fik deres føde af dyr, 1-4;
israelitterne måtte nok en kort tid lide af dyr,
men ægypterne blev dræbt af dyr, 5-14;
ægypterne blev straffet med regnbyger,
som indeholdt hagl og lyn, israelitterne fik
en mannaregn, 15-29.
Visdommens Bog kapitel 16
|
|
Prolog : Kap. 7:
Skønt konge deler forfatteren
kår med almindelige mennesker,
1-6; han er dog kommet i
besiddelse af visdommen, og den
er mere værd end alle jordiske
goder og lærer ham at bruge disse
på rette måde, 7-14. Skildring af
visdommens mangfoldige indhold
og dens evne til at gennemtrænge
hele tilværelsen, 15- kap. 8, 1.
Visdommens Bog kapitel 7
|
Prolog : Kap. 17:
Ægypterne blev straffet med mørke,
1-6, som deres troldmænd ikke kunne
fjerne, og som deres onde samvittighed
gjorde mere frygtindgydende, 7-13; og
denne deres frygt fyldte mørket med
indbildte rædsler, 14-21.
Visdommens Bog kapitel 17 |
|
Prolog : Kap. 8:
Visdommen skildres som en
ung kvinde, 2-8; i samliv med
den vinder man ære, anseelse
og magt, 9-16; forfatterens
stadige længsel efter den, 17-21.
Visdommens Bog kapitel 8
|
Prolog : Kap. 18:
Mens ægypterne ramtes af mørket,
havde israelitterne klart dagslys,
1-4. Ægypterne, som havde besluttet
at dræbe israelitterne, måtte selv dø,
5-19. Også blandt israelitterne skete
der mandefald i ørkenen, men det var
kun kortvarigt, idet ypperstepræsten
Aron bragte det til ophør, 20-25.
Visdommens Bog kapitel 18
|
|
Prolog : Kap. 9:
Forfatterens bøn til Gud om visdommen,
1-6, der er nødvendig, for at han på ret
måde kan varetage sin kongegerning,
7-12; det naturlige menneske er nemlig
svagt og kan kun ved visdommens hjælp erkende og udføre Guds vilje, 13-18.
Visdommens Bog kapitel 9
|
Prolog : Kap. 19:
Det røde Hav, hvori ægypterne druknede,
tjente israelitterne til frelse; og medens
ægypterne blev plaget af vanddyr, tjente
vagtler fra havet israelitterne til føde, 1-12. Ægypternes straf var velfortjent, idet de
havde handlet værre end sodomitterne, 13-17; Gud kan nemlig ændre elementernes natur og virksomhed, så de tjener hans formål, og han har da også gjort sit folk stort og herligt, 18-22.
Visdommens Bog kapitel 19
|
|
Prolog : Kap. 10:
Visdommens virksomhed i Israels historie: hos Adam og Noa, 1-4, hos Abraham og Lot, 5-9, hos Jakob og Josef, 10-14, og blandt folket efter udfrielsen fra Ægypten, 15- kap.
11, 1.
Visdommens Bog kapitel 10
|
|
|
| |