Jobs Bog
|
Prolog : Kap. 1:
Jobs fromhed og velstand,
1-5. Satan får lov til at
friste Job og fratage ham alt,
hvad han ejer, 6-12. Job står
fristelsen igennem, 13-22.
Jobs Bog kapitel 1
|
Prolog : Kap. 22:
Elifaz´ tredje tale: Job
må have været en grov synder,
1-5, uden hjertelag for lidende
mennesker, 6-11, og ikke bedre
end fortidens gudløse mennesker,
hvem Gud til de frommes glæde
straffede, 12-20. Men omvender
han sig, skal det lysne for ham,
21-30.
Jobs Bog kapitel 22
|
|
Prolog : Kap. 2:
Satan får lov til at friste
Job med sygdom, 1-6.
Job bliver spedalsk, 7-8.
Job afviser sin hustrus
råd, 9-10. De tre venner
kommer, 11-13.
Jobs Bog kapitel 2
|
Prolog : Kap. 23:
Jobs svar: kunne han fremlægge
sin sag for Gud selv, ville han få
ret; men nu er alt håb ude.
Jobs Bog kapitel 23
|
|
Prolog : Kap. 3:
Job forbander sin fødsels
dag, 1-10, og klager over,
at han ikke døde ved
fødselen, 11-19. Hvorfor
skal de lidende, der kun
ønsker at dø, blive ved at
leve? 20-26.
Jobs Bog kapitel 3
|
Prolog : Kap. 24:
Fortsættelse af Jobs svar:
der er i verden så meget vrangt,
som Gud lader gå upåtalt hen:
gudløse undertrykkere er på færde,
1-4; for mange er livet kun slid og nød,
5-12; og lyssky forbrydere huserer,
13-17. - En ondsindet herskers
undergang, 18-25.
Jobs Bog kapitel 24
|
|
Prolog : Kap. 4:
Elifaz søger at vise Job til
rette, 1-5. Ingen lider uden
skyld, 6-11, og ingen er skyldfri
for Gud; det ved Elifaz fra en
åbenbaring, 12-21.
Jobs Bog kapitel 4
|
Prolog : Kap. 25:
Bildads tredje tale:
mod Gud har ingen ret
Jobs Bog kapitel 25 |
|
Prolog : Kap. 5:
Fortsættelse af Elifaz´ tale:
med sin bitterhed når Job
kun at gøre ondt værre, 1-7.
Han bør ty til Gud, som
hjælper dem, der ydmyger
sig for ham, 8-16. Vil han
tage imod Guds tugt, skal
han opleve Guds velsignelse
i alt, 17-27.
Jobs Bog kapitel 5
|
Prolog : Kap. 26:
Jobs svar: Bildad har dristet sig
til at komme Gud til hjælp, 1-4,
skønt Guds vælde og visdom er
grænseløs, 5-14.
Jobs Bog kapitel 26 |
|
Prolog : Kap. 6:
Jobs svar: han vedgår sin
bitterhed, men hævder,
at den er berettiget, 1-7.
Han ønsker sig døden,
8-13. Vennerne har skuffet
ham, skønt han ikke krævede
store ting af dem, 14-23.
De må ikke dømme hans ord,
som de ikke kan modbevise,
24-27; thi han taler sandhed,
og hans klage er fuldt
berettiget, 28-30.
Jobs Bog kapitel 6
|
Prolog : Kap. 27:
Fortsættelse af Jobs svar: han
vil ikke opgive sin ret, 1-6. Gud
har mange måder at straffe de
gudløse på, 7-23.
Jobs Bog kapitel 27 |
|
Prolog : Kap. 7:
Fortsættelse af Jobs svar:
han klager over, at lidelsen
er uudholdelig og endeløs,
1-10, og spørger, hvorfor
den almægtige Gud handler
således med et menneske,
selv om det har syndet,
11-21.
Jobs Bog kapitel 7
|
Prolog : Kap. 28:
Fortsættelse af Jobs svar:
de skjulteste skatte kan
mennesket finde, 1-11, men
visdommen kan ingen finde
eller vinde for de største rigdomme,
12-19. Gud har kendt den fra verdens
skabelse, 20-27, men for mennesket
er gudsfrygt visdom, 28.
Jobs Bog kapitel 28
|
|
Prolog : Kap. 8:
Bildad irettesætter Job:
Gud er altid retfærdig, også
over for Job og hans sønner,
1-7. Det stemmer også med
fædrenes lære om de gudløses
lod, 8-19. Vil Job gøre bod,
skal han endnu opleve Guds
velsignelse, 20-22.
Jobs Bog kapitel 8
|
Prolog : Kap. 29:
Jobs sidste tale (kap. 29-31):
hans svundne lykke
Jobs Bog kapitel 29 |
|
Prolog : Kap. 9:
Jobs svar: ja, Gud har altid
ret- han er jo den stærkeste,
1-12. Derfor tænker Job
heller ikke på at gå i rette
med ham, 13-20. Men til
det yderste vil han hævde, at han
lider med urette, og at det går
flere som ham, 21-28. At gå i
rette med Gud var kun muligt,
hvis Gud veg sit dommersæde
og tog lidelsen fra ham, 29-35.
Jobs Bog kapitel 9
|
Prolog : Kap. 30:
Fortsættelse af Jobs tale:
hans nuværende elendighed
Jobs Bog kapitel 30 |
|
Prolog : Kap. 10:
Fortsættelse af Jobs svar:
hvorfor skal han lide?
Nogen gavn deraf har
Gud ikke, og det er
udelukket, at Gud har taget
fejl, 1-7. Der er kun én
mulighed: Gud skabte
ham til at lide, hvad enten
han syndede eller ej; derfor
ønsker han, at han aldrig var
blevet til, 8-19. Nu må Gud
dog unde ham lidt lindring,
før han dør, 20-22.
Jobs Bog kapitel 10
|
Prolog : Kap. 31:
Fortsættelse af Jobs tale:
hans lydeløse færd
Jobs Bog kapitel 31 |
|
Prolog : Kap. 11:
Zofars tale: Job er en
ordgyder, 1-3. Guds visdom
er uransagelig; derfor er ingen
synd skjult for ham, og det er
tåbeligt af Job at ville
udgrunde ham, 4-12.
Men omvender han sig,
kan alt blive godt, 13-20.
Jobs Bog kapitel 11
|
Prolog : Kap. 32:
Elihu griber ind, utilfreds både med
Jobs og vennernes ord, 1-6a.
Elihus første tale: da Job uden at
have ret har bragt vennerne til tavshed,
føler Elihu sig drevet af Ånden til at tage
ordet; han vil være uvildig og redelig, 6b-22.
Jobs Bog kapitel 32 |
|
Prolog : Kap. 12:
Jobs svar: vennernes
visdom er godtkøbs, 1-3.
De gode har det ondt,
de onde godt,
4-6. Guds almagt kan
selv et dyr se, 7-10. Men Job
vil ikke uden videre bøje sig
for, hvad andre, selv om de
er ældre end han, siger om
Guds vælde og visdom; han
kan også selv skønne, 11-13,
og han hævder, at
Guds almagt ytrer sig
vilkårligt, 14-25.
Jobs Bog kapitel 12
|
Prolog : Kap. 33:
Fortsættelse af Elihus tale:
Job skal høre og siden svare, om han
kan; her kan han ikke undskylde sig
med, at Gud i sin almagt overvælder
ham med rædsler, 1-7. Jobs påstand,
at Gud trods hans uskyld er hans
fjende, 8-11, er falsk; Gud vil i sin
godhed frelse mennesker fra døden,
derfor advarer han dem mod synd,
snart ved drømme, 12-18, snart ved
lidelser, 19-22; og når de omvender
sig, bliver alt godt igen, 23-30.
Det skal Job lægge sig på sinde,
31-33.
Jobs Bog kapitel 33
|
|
Prolog : Kap. 13:
Fortsættelse af Jobs svar:
vennernes forsvar for Gud er
uredeligt, og Gud selv vil straffe
dem, 1-12. Job vil nu,
vis på sin ret, gå i rette med
Gud selv, om det også skal
koste ham livet; men først
burde Gud fri ham for hans
angst og smerte,
13-21. Hvad har han gjort,
siden Gud tager så hårdt
på ham? 22-27.
Jobs Bog kapitel 13
|
Prolog : Kap. 34:
I sin anden tale vender Elihu sig
først til vennerne, 1-4: ved sin
påstand om Guds uretfærdighed,
5-6, sætter Job sig på lige fod med
grove syndere, 7-9; thi det er givet,
at den Almægtige er uden lyde,
10-15. Derpå vender han sig mod Job:
Gud styrer verden med retfærdighed,
og hans skarpe blik ser alt, 16-28;
at han ynkes over angrende syndere,
vil Job vel ikke laste ham for, 29-33.
Enhver kan se, at Job har talt som en dåre,
34-37.
Jobs Bog kapitel 34
|
|
Prolog : Kap. 14:
Fortsættelse af Jobs svar:
han spørger Gud, hvorfor det
korte menneskeliv skal være
så fuldt af plage, kap.
13, 28- kap. 14, 6. Et træ,
der fældes, kan skyde på ny,
men for mennesket
er alt ude med døden,
7-12. Var der håb om at
Job kunne vende tilbage
fra Dødsriget til et lykkeligt liv,
ville han lide tålmodigt, 13-17.
Men der er intet håb, 18-22.
Jobs Bog kapitel 14
|
Prolog : Kap. 35:
Elihus tredje tale: Job siger, at fromhed
ikke båder, 1-3. Ja, den almægtige Gud
har hverken gavn eller skade af et
menneskes færd, men det har
mennesket selv, 4-8. Når Gud ikke
hører på menneskers klageråb, er det,
fordi de ikke ellers søger ham, 9-16.
Jobs Bog kapitel 35 |
|
Prolog : Kap. 15:
Elifaz´ anden tale: Jobs ord
er tankeløse og overmodige;
ingen er retfærdig, 1-16.
Den gudløse undgår aldrig straf,
17-35.
Jobs Bog kapitel 15
|
Prolog : Kap. 36:
Elihus fjerde tale: indledning, 1-4.
Ved lidelsen vil Gud gøre
mennesket rent; de gudløse fatter
det ikke, men gør sig hårde og går
til grunde; de fromme derimod lader
sig lutre og oplever så Guds nåde,
5-15. Således kan det også gå Job,
men bliver han bitter, får han de
gudløses lod, 16-21. Ved at udmale
Guds højhed tilskynder Elihu Job til
at herliggøre Gud i stedet for at laste
ham, 22-33.
Jobs Bog kapitel 36
|
|
Prolog : Kap. 16:
Jobs svar: vennerne er
slette trøstere, 1-6. Gu
lader ham lide uden grund,
7-17. Men Gud er tillige den
eneste, der kan vidne for
ham, og Job beder ham nu
om at gøre det, 18-21.
Jobs Bog kapitel 16
|
Prolog : Kap. 37:
Fortsættelse af Elihus tale:
fortsat skildring af Guds højhed
Jobs Bog kapitel 37 |
|
Prolog : Kap. 17:
Fortsættelse af Jobs svar:
han støtter sin bøn med
henvisning til, at alt håb er
ude med den nære død.
Jobs Bog kapitel 17 |
Prolog : Kap. 38:
Guds første tale til Job: Guds
skaberværk og fremfærd over
for jordens liv kan mennesket
hverken gøre ham efter eller fatte.
( Hvor kan han da tro sig i stand
til at dømme om Guds fremfærd
mod mennesker?)
Jobs Bog kapitel 38
|
|
Prolog : Kap. 18:
Bildads anden tale: Job
har for ringe tanker om vennerne
og for store tanker om sig selv,
1-4. De gudløses lod, 5-21.
Jobs Bog kapitel 18
|
Prolog : Kap. 39:
Fortsættelse af Guds tale:
det samme gælder dyrelivet,
1-33. Derfor må Job lade sig
ydmyge, 34-35. Job vedgår,
at han intet svar har, 36-38.
Jobs Bog kapitel 39
|
|
Prolog : Kap. 19:
Jobs svar: han fatter ikke
vennernes hjerteløshed, 1-5.
Overvældet af sine nærmestes
og vennernes hjerteløshed giver
han sin håbløshed luft, 6-22.
Men nu kaster han sig i armene
på Gud, som han er vis på engang
at se som sin talsmand, 23-27.
Da får vennerne Guds vrede at
mærke, 28-29.
Jobs Bog kapitel 19
|
Prolog : Kap. 40:
Guds anden tale til Job: Job savner
alle forudsætninger for at kunne
gå i rette med Gud; han står jo
afmægtig over for de gudløse,
1-9, og han må føle sig lille
over for skaberværker som
nilhesten, 10-19, og krokodillen,
Jobs Bog kapitel 40 |
|
Prolog : Kap. 20:
Zofars anden tale: Job taler som
en dåre, 1-3. Den gudløse
rammes af Guds vrede, 4-29.
Jobs Bog kapitel 20
|
Prolog : Kap. 41:
Fortsættelse af Guds tale:
fortsat skildring af krokodillen
Jobs Bog kapitel 41 |
|
Prolog : Kap. 21:
Jobs svar: hvorledes forliges
vennernes gengældelseslære
med den kendsgerning, at gudløse
mennesker tit er lykkelige til
deres død?
Jobs Bog kapitel 21
|
Prolog : Kap. 42:
Job ydmyger sig for Gud, 1-6.
Gud irettesætter vennerne,
men tilgiver dem på Jobs forbøn,
7-9. Job bliver lykkeligere
end nogen sinde, 10-17.
Jobs Bog kapitel 42 |
|
| |